BabyMike logo
Sidste nyheder vedr. BabyMike Beskrivelse af BabyMike Du befinder dig her Hvad er Infantilisme? Klik her for svar Billeder af BabyMike Test af bleer Danske infantilist historier (pdf format) Kom i kontakt med danske infantilister og BabyMike BabyMike's link samling

Min Historie


Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg er infantilist, men jeg ved med sikkerhed at jeg har været det så langt tilbage som jeg kan huske...

De Første Erindringer (2-5 år):

For mig som rigtigt barn, galt det kun om bleen. Da jeg gik i børnehave/vuggestue (var på samme stue) kan jeg huske en dreng som var ca. 2 år gammel hele tiden tissede i sine bukser. Pædagogerne var helt sikkert træt af det, og mod hans villige "tvang" ham til at få ble på. Jeg tror at dette skete flere gange, men jeg kan kun huske "tvangen" en enkelt gang. Jeg var opmærksom på det. Om det så har sat tankerne igang hos mig, er jeg ikke helt sikker på, men jeg har altid kunne huske lige netop den begivenhed.

Jeg må ha' været en underlige lille dreng, den gang. Jeg var meget fikseret på bleerne, og kan huske at jeg "stjal" bleerne fra puslerummet i børnehaven, for at give dukkerne ble på, når ingen af de andre så det. Det var godt nok ikke så tit at jeg gjorte det. Jeg kan da heller ikke huske at ha' kommet i problemer med det (at blive drillet e.l.). Jeg ville meget gerne ha' taget dem på mig selv, men det var jeg for bange til at gøre.

Jeg har en fætter som er to år yngre end mig. Min onkel, tante og fætter var på besøg hos os en dag, og på det tidspunkt brugte han stadig ble døgnet rundt. Min mor, far, tante og storebror tog ind til nabo byen for at handle. Nu var det så min tur :o) Jeg (så lille som jeg nu var den gang) troede at jeg var alene hjemme, sammen med min fætter. Så jeg var inde på gæsteværelset sammen med ham, og jeg kan tydeligt huske at de havde en stor pakke bleer liggende. Så jeg sagte til min fætter at det var meget let at tage ble på. Jeg tog så en snip og en ble, og tog den på (uden på tøjet). Og som det nu skulle ende, så var min onkel jo hjemme, og han kom naturligvis ind i rummet og så mig med ble på. Han begyndte at grine, og tog mig (med bleen på), op på sine skuldrer, og "red" mig rundt i huset, til hans egen morskab. Det var meget meget pinligt for mig, og jeg har skammet mig meget over den begivenhed lige siden. Jeg tror bestemt også at lige netop den begivenhed har lært mig at jeg er alene om denne (unormale) lyst.

Mine drømme om natten var på det tidspunkt meget underlige. Dette her er noget for psykologerne. Min mor arbejde i en virksomhed, det set ude fra, kun var en stor grøn bygning. Op til starten af fritidshjemstiden drømte jeg denne her drøm vær eneste nat. Jeg bliver ført ind i denne her store bygning, hvor maskiner hele tiden giver mig ble på, og skifter mig. Drømmen tager hele natten, og inden drømmen sluttede kom jeg ud på den anden side. Det underlige ved drømmen, er dog at bygningen faktisk blev mindre og mindre desto ældre jeg blev. Så til sidst var der kun et lille grønt hus tilbage. Drømmen har jeg aldrig drømt lige siden. Hvad det så er den fortæller fra min underbevidsthed, ved jeg ikke. Men jeg tror at det har noget med min mor at gøre :o)

Jeg ville ha' fat i bleer hele tiden. Man kunne jo så tro at løsningen var at tisse i sengen, men da min storebror tissede i sengen, fik han bare et ringe apparat. Ej hvor sjovt. Så der lå ingen muligheder i den retning. Jeg kendte desværre heller ingen som brugte ble, da jeg var de ca. 5 år gammel. Så bleer var en ting som var umulig at få fat i. Det hjalp heller ikke ret meget da jeg stoppede børnehaven, og skulle videre på fritidshjem.

Fantasierne Styrede Slagets Gang (6-10 år):

Det hjalp ikke at komme væk fra bleerne, da jeg gik på fritidshjem. Jeg ville stadig ha' ble på. Jeg håbede på at komme i kontakt med nogle, men det skete aldrig som jeg gerne ville ha' haft det.

Sidste skoledag for 9 og 10 klasse eleverne, har altid været præget af sjov og ballede (for dem, altså). Jeg har været 7 eller 8 år, da hele skolen skulle på løb i skoven. Eleverne havde så sat en masser poster op i skoven, hvor man skulle udsættes for underlige ting (spise mystiske ting osv.). En af posterne bestod af piger. De morede sig godt og grundigt, for da vi kom frem til posten (vi gik i grupper), stod der pakker med bleer og snipper på jorden. Vi fik at vide at, vi skulle give hinanden ble på (uden på tøjet). Jeg fik ble på af en ældre dreng (bleen passede mig fint), og jeg gav ham ble på (passede ikke ham særligt godt). Pigerne fik grinet det de skulle, må man da sige.

Det næste har også en lille smule med infantilisme at gøre. Jeg har været 8-9 år gammel. Jeg var til skole tandlægen, og da det lå i nabo bygningen, gik man altid i grupper over til tandlægen, i skole tiden. Jeg sad ude i venteværelset, og ventede på at det skulle blive min tur. Jeg kunne pludselig mærke at jeg skulle tisse. Så jeg gik ud på WC'et for at få det overstået. Men da jeg var lige midt i det, begyndte de at kalde efter mig (flere gange), og i det måtte jeg jo skynde mig, og som skæbnen nu vil ha' det, var jeg ikke holdt op med at tisse da den var kommet tilbage i bukserne. Den gang gik jeg i jockeytøj hele tiden. Så der kom jo en stor våd plet som jo ikke kunne misforstås. Det var ret pinligt at ligge i tandlæge stolen med våde bukser og få tænderne renset. Tandlægerne må ha' tænkt...

Den gang boede mine bedsteforældre i nabobyen, og jeg skulle op for at besøge dem to gange om ugen efter skole. Jeg havde altid denne her underlige ide/fantasi, om at nogle større drenge ville vælte mig af cyklen, for at slæbe mig ind i en nærliggende skov, hvor en flok piger (mod min villige) gav mig ble på. Underligt... Det skete naturligvis aldrig.

Jeg var på et tidspunkt i Knutenbord sarfaripark, med nogle naboers venner, deres 1-2 årige datter, min storebror og deres hund. Jeg har været en meget livlig dreng på det tidspunkt, for da vi kom til lege arealet, var de to voksne blevet så trætte af den måde jeg hoppede rundt på, at de sagte til mig, vis jeg ikke faldt ned nu, ville jeg få deres datters ble på, og hundens snor på. Jeg faldt selvfølgelig ned. Det sørgelige ved det var, nu at hvis min storebror ikke havde været der, og hunde snoren ikke var med i "handlen" ville jeg ha' sagt "Ja!".

Jeg husker også at ha' haft dag drømme om bleer. Der var især når jeg var ude og kører i bil med mine forældre. Nogle gange ville jeg helst forsætte ved at lægge mig ind på sengen, for at drømme videre. Men det var nu ikke det sammen som i bilen. I det hele taget, lavede jeg nogle underlige ting, når jeg ikke havde noget at lave. Jeg kunne finde på at tegne bleer, og tegneserier som kun handlede om bleer. Faktisk om basale situationer som jeg gerne ville ha' været i (altså: Ble af, og ble på).

Omkring 9-10 års alderen var jeg så træt af at vente på bleer, at jeg begyndte at lave dem selv. Jeg brugte Køkkenrulle, vat og plastikposer til at lave bleerne af. De virkede efter hensigten, men var nu ikke så gode som de kunne være. Jeg var i så fald glad for dem. Det var også på det tidspunkt at TV2 var begyndt at sende. Jeg var meget opmærksom på ble reklamerne. Jeg husker specielt Pampers og Babykini ble reklamerne. De bleer jeg selv lavede var snip typen, som jeg jo altid havde kendt bleen for at se ud. Men Pampers var "high-tech bleen". Hvor ville jeg dog gerne prøve.

Tiden Var Kommet (11-13 år):

Som så mange andre i den alder skete der forandringer i livet. Jeg var dog ikke selv klar over det endnu. Min umættelige lyst til bleer syntes ikke at forsvinde... Nej den syntes at blive meget stærkere end før.

Jeg var 11 år. Jeg legede stadig med mine hjemmelavede bleer. De var ikke særligt gode, og jeg vidste på dette tidspunkt at jeg ALDRIG ville komme i kontakt med rigtige bleer igen. Hvis jeg ville ha' en rigtig baby ble på, så var jeg nød til at købe bleerne selv. Jeg var på dette tidspunkt meget klar over at denne lyst var meget unormal, for ikke at sige "fucked up". Jeg vidste at jeg var den eneste som havde denne her lyst. Men lysten skulle mættes. Jeg havde flere gange gået forbi ble afdelingen i det lokale supermarked, og vidste hvor de var. Jeg turer aldrig gå hen i den afdeling for at kigge, men nu var der jo ikke noget valg. Jeg vidste ikke hvor meget bleer kostede, så jeg samlede alle mine spare penge, og tog så mange flasker med mig som jeg kunne finde hjemme hos mig selv (Jeg husker summen til totalt at ligge på ca. 50 kr.). Så en tirsdag cyklede jeg ned til supermarkedet, med flaskerne i en stor sort indkøbstaske. Det var ikke så svært at indlevere flaskerne for pant, men da jeg skulle over i ble afdelingen, blev jeg meget bange. Jeg kunne ikke få mig selv til det. Tænk nu hvis nogle af mine venner kom forbi, og så mig? Mon kassedamen kunne se at de måtte være til mig selv? Så jeg gik rundt, og rundt, og rundt i supermarkedet i noget nær en time (eller måske to?). Jeg kigge på midt ur tilsidst, og kunne se at jeg snart ikke havde mere tid tilbage, da mine forældre ville komme hjem fra arbejde. Kassedamen var begyndt at kigge efter mig (mon han stjæler?). Jeg var så bange, men vidste at jeg var nød til at give op, hvis jeg ikke tog mig sammen. Jeg ved ikke hvorfor, men i det tog jeg mig sammen, og gik direkte over i ble afdelingen, og kiggede. Jeg havde kun råd til ét ble mærke. Mærket var (og er) Bambolina. Jeg vidste intet om størrelser (jeg troede faktisk at en ble passede alle). De havde Midi og Maxi. I Midi var der 24 bleer, og i Maxi var der 22 bleer. Jeg så slet ikke forskellen mellem dem, andet end antallet af bleer. Sjovt nok ville jeg ikke ha' for mange bleer liggende, så af alt held tog jeg Maxi. Gik hen for at betale og var væk der fra som et lyn, men med en SUPER følelse i kroppen (Yes... Det lykkedes). Jeg kom hjem med dem, og skjulte dem bag min seng. Der skulle de ligge til på fredag, hvor jeg virkelig kunne nyde dem. Men selvfølgelig skulle jeg lige prøve bare én af dem. Jeg åbnede pakken, og tog en ble ud ("high-tech" bleen ( i virkeligheden hedder typen "alt-i-en" ble)). Jeg var (og er stadig) ret tynd. Så bleen kunne ligge passe mig. Dog gik tapen op, da den faktisk var en tand for lille til min krop.

Jeg blev kort tid efter 12 år, og legede stadig med mine Bambolina bleer. I starten ville jeg ikke tisse i dem, da jeg ville ha' at de skulle holde sig i lang tid. Men det stoppede jeg med, og begyndte at tisse i dem (for også at få dem brugt). Det var herligt. Jeg var sygeligt besat af dem. Jeg fik også lavet stort i dem, men det var vist kun én gang jeg fik det gjort. Det var rent baby leg. Jeg legede at jeg var en baby, der ikke ville ha' ble på, men som skulle. Men på sammen tid fik jeg nogle fysiske problemer med mig krop. Jeg fik det fysisk meget dårligt og kastede voldsomt op da jeg var på sommerferie med mine bedsteforældre. Jeg havde det kronisk dårligt hele tiden, og kunne ikke spise, og havde diarre hele tiden. Da jeg var kommet hjem fra ferien, havde jeg det stadig ikke godt. Mine forældre var meget bekymret, og lægerne kunne intet stille op (det var psykisk, fik jeg at vide. Denne lidelse har jeg først fået løst 11 år sendere, hos en meget dygtig læge, som fandt ud af, at det var kviksølv forgiftning). Jeg havde stadig mine Bambolina bleer skjult i en skuffe ved siden af sengen. En dag hvor mig og min storebror sidder i stuen og ser TV, kan jeg pludselig hører ordet "bleer" kommende fra mit værelse. Jeg skynder mig så hurtigt som muligt ind på værelset, men kan se at min far har fundet bleerne i skuffen. Min far og mor er nu meget bekymret over hvad de har fundet hos mig. De spørger mig om jeg tisser i sengen. Jeg svare nej, og syntes det er MEGET pinligt det her. Jeg bliver udspurgt om så mange ting, som jeg ikke kan huske i dag. Mit svar til dem, var at det var til "hemmelige eksperimenter". Lidt senere på sommeren, var det ikke blevet bedre for mig, og jeg havde smidt de sidste bleer ud efter de fandt dem. Min mor kom hjem efter en sommerfest, og var stadig meget bekymret over det med bleerne. Kun mig og hende, spurte hun mig igen. Desværre (syntes jeg) kom hun meget ind på om der var nogen som havde "gjort noget ved min tissemand", som jo kun kan fortolkes af seksuel karakter. Det gøs i mig, og stadig i dag, kan jeg mærke ubehaget af den mistanke. Spørgsmålet har i den grad ødelagt mere end den gavnede. Jeg lovede mig selv at jeg aldrig ville bruge ble igen...

Månederne gik, og jeg fik det en del bedre inden jul. I det nye år, startede vi i februar for første gang at tage på ski ferie i sverige. Jeg havde ikke brugt ble siden sommeren. Jeg var stadig 12 år. I den hytte hvor vi boede, var der plads til to familier. Hos naboen var der tilsyneladende en baby tilstede. Familien havde tabt en pose med brugte bleer på P-pladsen. Den fik jeg jo øje på, og i ca. 2 dage blev den liggende der. Jeg kunne til sidst ikke lade være, og tog posen, gik et godt stykke væk, bag nogle nåletræer, hvor jeg åbnede posen med bleerne i. Jeg åbnede den ene, og af en eller anden grund kom lysten tilbage. Det slog klik, og jeg kunne ikke få bleerne ud af tankerne igen. Så med det sammen vi kom hjem (dagen efter) var jeg på vej til nabo byen, for at købe en ny pakke bleer. Nu kendte jeg jo til alt det der med størrelserne. Det var i Prima supermarked at jeg fandt en pakke Scan-Ble ultra Maxi-Plus. Denne gang var jeg hurtigt til at gå direkte til sagen. Købe bleerne med det samme, og var ude af døren som et lyn. Den ble var fantastisk. Den passede mig perfekt. Jeg var dog blevet meget paranoid, over det som skete sidste sommer. Jeg gemte dem godt denne gang. Og sjovt nok havde jeg fundet den selv sammen baby pudder flaske som blev brugt til mig da jeg var baby, stående i mit mors badeværelsesskab. Så vær gang jeg skulle lege med bleerne, fik jeg også lidt pudder på samtidigt:o) Det var herligt. På dette tidspunkt fik jeg ufrivillig sædafgang, og forstod ikke rigtigt hvad det var for noget. Troede at det var tis og pudder der havde blandet sig sammen. Bleerne blev aldrig fundet, og pakken brugt op.

Jeg har nu været enten 12 eller 13 år, da jeg skulle købe nye bleer. Jeg var begyndt at se reklamerne igennem. Jeg var blevet enig med mig selv i, at den næste ble skulle være Babykini Maxi-Plus. Den blev købt, og igen forsatte legen som baby. Denne gang brugte jeg ikke kun bleen sammen med pudder, men besluttede mig for at købe nogle sutter til mig selv. Så nu legede jeg en rigtig baby (og Babykini bleerne passede stadig perfekt til min krop). Bleerne blev ikke opdaget, og pakken brugt op.

Jeg var nu begyndt at interesserer mig for en pige i klassen. Jeg var faktisk forelsket i hende, og ville i den grad ha' sex med hende. Med det sagt, så begyndte jeg at lægge mærke til mig egen krop, og dens funktioner :o) Så jeg havde nok holdt en lille pause, hvor jeg kun drømte om piger. Jeg er ikke sikker på hvor længe denne periode har været, men hen af efteråret, har det nok været. Jeg begyndte at ville lege med bleer igen. Så igen tog jeg til nabo byen (fordi jeg var bange for at blive set med en pakke bleer). Jeg købte igen Scan-Ble ultra, men da jeg stod i køen, kunne jeg genkende en som boede på vejen overfor hvor jeg boede. Han kiggede direkte ned på pakken. Der gik panik i mig, men jeg købte den nu alligevel. Denne gang gemte jeg pakken ude i skoven, og om natten sneg jeg mig ud gennem vinduet, cyklede ud til skoven, og hentede dem. Den nat skete der noget helt nyt for mig... Da jeg tog bleen på tændte jeg seksuelt på det, og fik rejsning. Jeg kom hurtigt, og jeg skammede mig så meget over det, så man skulle tro det var løgn. Sikke et perverst svin jeg var. Jeg var underlig, unormal, klam... Så kan man da heller ikke være mere sindssyg. Jeg skammede mig så meget, at jeg tog alle bleerne, og smed dem ud med det samme.

Det at jeg skammede mig over at jeg tændte seksuelt på bleerne, var et mønster som gentog sig gang, på gang, på gang gennem en del år. Jeg har brugt 1000 vis af kroner på bleer og baby tilbehør, som røg direkte i skraldespanden, efter blot en våd ble. Så mange følelser spildt, så mange penge lige ud i vasken :o( Men jeg kunne ikke stoppe mig selv, og ugen efter var lysterne jo tilbage igen.

Teenage Helvedet (14-19 år):

Jeg skammede mig, og jeg var så alene med det, var jeg sikker på. Man skal huske på at den gang i starten af 90'erne var Internettet ikke kommet frem endnu. Så i den normale gang, smed jeg op til 100-vis af bleer og baby tilbehør ud på ugentligt basis. Jeg cyklede KÆMPE omveje uden om byen, fordi jeg var bange for at blive set. Jeg var blevet meget paranoid, over "afsløringen da jeg var 12 år". Jeg havde lavet et rum under klædeskabet, hvor jeg kunne gemme mine bleer (inden jeg fik brugt dem første gang). Et KÆMPE arbejde, og masser af energi er gået i for at skjule bleerne. Jeg har været en hårdt arbejdene dreng, for at skjule det som jeg var bange for at folk skulle finde ud af.

Jeg havde faktisk lidt held med mig da jeg ved en tilfældighed, så et kort indslag på TV2 ("Set&Sket"), om en fyr som levede som en baby. Jeg kunne ikke tro mine øjne og øre. Jeg var ikke alene, alligevel. "Jeg skylder dig så meget Nicolai/Babylai, for at træde frem, og fortælle det som jeg havde brug for at hører. Millioner gange Tak for dit helte mod". Der var forklaring om en forening, som dog kun havde ca. 20 medlemmer. Så jeg var nu ikke alene, men det jeg var, var meget sjældent (Infantilisme).

Det blev kun være da jeg fik at vide, at de to mennesker som jeg elsker over alt på denne jord, ikke kunne sammen mere. De ville skilles, og da jeg hørte dette var jeg totalt knust (har været 14 år). Jeg græd meget. Og som om det ikke skulle være nok, så købte jeg mange bleer i den periode. Og efter udløsningen, skammede jeg mig meget, og følte at jeg var egoistisk, fordi jeg kun varetog mine egene seksuelle interesser. Jeg græd endda nogle gange efter udløsning. Det var en meget hård tid for mig.

Mine forældre flyttede fra hinanden (dog stadig gode venner - "No hard fellings"), og jeg kom til at bo hos min mor, og min storebror hos min far. Jeg græd kun meget lidt i den tid, og håbede at de ville flytte sammen igen. Det skete dog aldrig. Jeg forsatte mine lege, og i starten bar jeg stadig skam over at jeg tændte på bleer. Men ca. ved 15 års alderen slog logikken ned i mig: "Hvorfor smide dem ud, når jeg ved at jeg vil igen i næste uge!?" Så jeg begyndte at gemme bleerne til ugen efter. Efter mange år, lykkedes det mig at bruge en hel pakke bleer op. Der vandt jeg et slag for mig selv og min penge pung :o)

Da jeg var 16 år, gik det bedre. Nu var det tid til 10. klasse. Jeg brugte ble i weekenden som altid. Jeg havde altid fantasier om bleerne, og piger. Men nu skete der noget som jeg ikke helt havde regnet med. To år før efter en emne uge på skolen, var jeg i gruppe med en dreng som gik i en klasse under mig. Da ugen var forbi, savnede jeg ham helt vildt meget... Faktisk på en måde som jeg ikke havde følt før i mit liv. Nu da jeg var startet i 10. klasse, var der denne her fyr som jeg ikke kunne holde op med at kigge på. Han var bare så sød, syntes jeg... Men vent nu lige! Jeg var da for gud skyld ikke også bøsse? Mander hvor kan det dog gå skævt... Først bleer, nu det her. Der gik kun nogle ganske få måneder, før jeg gav slip, og accepterede at jeg var bi-seksuel. Jeg tændte på ham, og for at jeg ikke skal være løgn blev jeg også forelsket i en meget sød fyr på mit arbejde i et supermarked. Jeg fik godt nok aldrig fat i nogle af dem :o( Jeg var desværre sikker på at de var hetro. Jeg fik da hygget mig meget med mine bleer i den periode :o)

Da jeg var 17 år, skete der desværre det samme som da jeg var 12 år. Jeg fik det meget dårligt igen. Jeg fik meget store sociale problemer, og kunne ikke klare at være sammen med mennesker (ved ikke hvorfor). Jeg fik det bare dårligt (som om jeg skulle dø). Jeg mistede alle mine venner, omgangskreds og isolerede mig selv. Det underlige ved det, var at når jeg blev ophidset seksuelt, fik jeg det meget dårligt (kraftig diarre), ubehag i kroppen og mange andre ting. Igen kunne lægerne ikke fortælle mig noget om hvorfor. Jeg gik til psykolog, men det blev kun værre af det, og forholdet til min far, fik han da også ødelagt (tak for det, din skiderik). Men efter lang tid (jeg var også blevet 19 år nu) fik jeg nogle lykkepiller, som virkede fornuftigt (men ikke godt nok). I den periode forsøgte jeg at holde et job eller uddannelse, men umuligt. Så da lykkepillerne kom ind i billedet, gik jeg igang med en uddannelse. Det gik, og på den første skoledag oplevede jeg noget som jeg aldrig før havde oplevet: Kærlighed ved første blik. Midt i folkemængden, stod han der. Han så Så godt og sød og sexet ud. Og sjovt nok havde han det sammen navn som mig :o) Det navn kunne jeg bare ikke tænde på, men det var helt sikkert med til at forstærke det hele. Jeg var så forelsket i ham, at jeg ville ha' gjort næsten alt for ham. Det var her at jeg med sikkerhed kunne indrømme overfor mig selv at jeg var 100% homoseksuel. Jeg havde ikke haft piger på hjernen i årevis. Jeg måtte finde ud af hvem han var og alt det der. Da vi var 3 måneder inde i 1. semester, fik jeg en klump i halsen , da en klassekammerat snakkede om "hans kæreste". Samme fredag aften havde jeg en Libero ble på, og ringede til oplysningen, for at få oplyst hvem, der boede på hans telefon nummer. Da jeg hørte hendes navn, og havde lagt røret på... Gik mit hjerte i 1000 vis af stumper. Det var SÅ hårdt at hører, at den jeg elskede mere end nogen sinde, ikke havde en chance for det samme overfor mig. Hele weekenden var ødelagt. Jeg begravede mig i bleerne. På skolen var der adgang til internettet, og jeg fik læst så mange infantilist historier så man skulle tro det var løgn. De mange hjemmesider jeg var inde på... Og det mest fordi jeg ikke kunne få ham. Hullet i hjertet skulle jo fyldes med noget.

Selverkendelse, Mod & Opdagelse (20-25 år):

Det var sidst i 99' at der kom en kæmpe orkan over lille Danmark. Nogle få dage før den slog til havde jeg altid brugt børne bleer, som jeg havde modificeret til at passe mig (en ting som jeg havde gjort i mange år nu). Jeg havde aldrig prøvet voksne bleer, som jo ville passe mig perfekt. Men da jeg en nat gik fra min skole til Rådhuspladsen for at nå natbussen hjem, går jeg forbi en sex butik (havde set den før), men af en eller anden grund kigger jeg direkte ind, og får øje på at der faktisk er bleer på reolen, og hvad er det? Voksen baby tøj. Der skulle jeg bare ind. Så pudsigt nok vælger jeg at købe dem, på samme dag som orkanen raser over landet. Jeg får købt for 200,- bleer (kun 20 stk.) og et par plastikbukser. Jeg havde en eller anden underlig ide om at der skulle stå en helt vild sexet kvinde og ekspedere mig, men lidt pinligt syntes jeg nu det var, da det er en mere typisk familie far der står bag kassen. Men han var nu meget professionel, og meget flink overfor mig. Samme aften kunne jeg næsten ikke vente på at tage bleerne på. De var godt nok grønne (Tena Slip), men de passede.

I det næste stykke tid forsøgte jeg at finde andre og billigere bleer til mig. Jeg var hos forskellige sygeplejeforetninger og fandt nogle Molicare (syntes det var en dårlig og meget tynd lilla ble). Jeg var nu kommet til et punkt hvor jeg skulle videre, følte jeg (jeg havde stadig ubehag i kroppen, selvom lykkepillerne tog noget af det). Jeg besluttede mig for at tage kontakt med en lille butik ved navn Inkon. Den dag jeg skulle der ind, opførte kroppen sig som om den ikke ville overleve det. Jeg havde det simpelthen så dårligt. Jeg ville så gerne vende om og gå hjem, men denne grænse skulle krydses. Så jeg gik ned i butikken, og selvom jeg ikke havde det godt, blev jeg der. Butikkens ejer (Henrik) viste mig hvad han havde på lager. Jeg købte en pakke Tena Slip Maxi (den gang helt hvide, men blåt logo på). En herlig ble. Jeg har også senere købt en voksen sut hos ham.

Stadig skuffet over fyren jeg ikke kunne få (som jeg stadig havde følelser for), fik jeg ved et tilfælde kontakt med en fyr på chatten, som også var til bleer. Jeg tog mig sammen og selv om kroppen ville dø af det, bed jeg det i mig, og besøgte ham. Flink var han, men ikke lige min kop te :o)

Det var det sidste skoleår, og der skete noget som jeg aldrig kunne ha' forud set. Jeg sidder foran min computer derhjemme da min mor kom ind på mit værelse. Hun begynder at snakke til mig (som hun jo så tit gør). Hun sætter sig på min seng, siger at hun gerne vil snakke med mig. Jeg lytter. Hun fortæller mig at hun har været hos en clairvoyant, og at denne her person har sagt at enten var hendes yngste en pige, eller en homoseksuel dreng. Stille og roligt spørger hun mig om der er noget ved det. Jeg er totalt rystet, da jeg ikke havde regnet med det. Jeg indrømmer, og fortæller om de fyrer som jeg har haft følelser for. Hun er meget forstående (hvilket jeg aldrig havde tøvet på).

Sådan lidt i lystet af det med at jeg er bøsse, og at jeg havde det af helvedet til (for da jeg var 21 år) var kroppen ved at træde af. Jeg var holdt op med lykkepillerne da jeg ikke syntes at de virkede mere. Min mor havde hørt om en meget dygtigt naturlæge som skulle kunne rette op på ting som hormonforstyrelser (bla. i homoseksuelle tilfælde), og hun forsøger at få mig med på den. Men det nægter jeg da jeg ikke skammer mig over at være bøsse. Men da helbredet kommer på tale, hopper jeg ombord. Blodprøverne viste at min krop var et levende helvede at bo i. Så en lang (og desværre meget dyr) kur starter.

Det er december 2000 og jeg er nu 21 år. Jeg tager for første gang kontakt med det danske infantilist samfund (det tidl. VBV). Jeg kan ikke lige huske hvordan. Men mellem jul og nytår skriver jeg min første (og måske den første i Danmark) infantilist historie "Børnehjemmet", som bliver sat på deres hjemmeside ganske hurtigt der efter. Den blev modtaget med god response. Jeg fik blod på tanden, og forsatte med at skrive flere historier som: "Familiens Dreng 1, 2 & 3", "Børnehjemmet 2", "Én For Ivan" og mange flere. Jeg kommer også på deres chat netværk, og samme sommer bliver jeg indbudt til sommer fest.

Frygten over al frygt ramte mig da jeg skulle besøge VBV for første gang. Så mange mennesker. Jeg kendte ingen. Plus det at jeg havde et stort socialt fobi. Jeg kunne ha' kastet op så mange gange på vejen ud til dem, og maven... Shit. Da jeg kom ind til festen havde jeg det ikke godt. For at sige det mere klart... Jeg havde det af helvedet til. Jeg mødte Babylai og René ("Storebror"). Jeg kan ikke lige komme i tanke om hvad der skete, men jeg gav René en bull-shit forklaring om at jeg skulle gå tidligt. Det syntes han var synd, og håbede på at jeg ville blive længere. Jeg faldt nok ned af en eller anden grund, da timerne gik. Så da det var blevet aften, havde jeg det super, og havde vundet en sejer til.

Jeg havde i den periode fået et fast job, og det betød at jeg endelig kunne få mig et VISA/Dankort. Så nu gik det stærkt med at købe tøj på Internettet. Ikke kun tøj, men også bleer, sutter og andre voksne baby ting.

Selvom jeg havde sejret i sommeren, var der et efterårs-kom-sammen hos Babylai og René. Jeg kan kun huske at jeg havde det meget dårligt op til tre dage før jeg skulle til dem. Det var godt nok hårdt. Og selve dagen var heller ikke sjovt for mig. Sejren var der, men ikke lige så god som sidst.

Året efter bragte positive ting med sig. Jeg var for alvor begyndt at få det godt. Jeg kunne tage til Babylai's fester uden at ha' det dårligt. Faktisk begyndte jeg at finde støtte til mange af de problemer som jeg selv har, og finder at jeg ikke er den eneste som har de problemer som jeg har (og haft). Så de virker nogle gange som en støtte gruppe, og det er jo i sig selv en ekstra fordel.

Jeg føler nogle gange at jeg mere og mere er en åben bog. Som om min mor ikke fik nok i at finde ud af at jeg er bøsse, skulle hun jo ved et uheld komme til finde ud af hvad hendes lille dreng også er.

Jeg havde bestilt en pyjamas med baby motiver på, fra et belgisk firma. Det blev så sendt til mig, og som skæbnen ville ha' det, så var min mor for en gangs skyld forsent på den om morgen. Jeg stod i badet, og klokken ringede. Hun åbnede døren (jeg vidste godt hvad det var). Ganske kort efter banker min mor på badeværelsesdøren. "Jeg smutter nu. Jeg er desværre kommet til at åbne en pakke som er til dig, men jeg så ikke hvad der var i den!". Åh nej!!!! Det er vel nok det, der bedst beskriver hvordan jeg havde det, da jeg fik den nyhed. Hele dagen på arbejdet gik med at tænke på det som skete. Jeg blev enig med mig selv i at det nok var bedst at fortælle hende sandheden om mig. Så samme aften fortalte jeg hele historien om hvem hendes lille dreng i virkeligheden var/er. Til at starte med blev hun bange da hun troede at jeg var pædofil, men det kunne jeg da heldigvis hurtigt skylde i jorden. Hun er helt okay med at jeg er den jeg er. Det er også det eneste jeg behøver at vide.

Ble festen året efter (er nu 24 år) kan jeg med sikkerhed sige var den bedste fest jeg nogen sinde har været til i hele mit liv. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne bare føle en meget positiv energi omkring mig. Den fest efterlod en følelse som nok bedst kan beskrives som en tomhedsfornemmelse et lille barn har efter at ha' set en kanon god film i biografen. Denne følelse fulgte mig i en hel uge efter.

2004 har bragt meget godt med sig. Jeg flyttede bla. hjemmefra, og har en rigtig dejlig lejlighed, som jeg holder rigtigt meget af. Jeg har forsøgt at give mit soveværelse et lidt camoufleret børneværelses look, med en blå farve på vægen. Jeg har fået en vennekreds som støt vokser sig større, og det er jeg kanon glad for, da det virkeligt er noget jeg har haft brug for. Jeg føleler mig meget meget barnlig for tiden, og saver helt vildt meget en fyr at dele mit liv med. En som tør tage sig af en "4 årig" livsglad dreng med mod på livet :o)

Jeg ved at fremtiden har positive udsigter...

Copyright 2004 by BabyMike.
Do not remove, copy or redistribute material from these pages
without permission from the copyright holder.